Østergade 38, 5610 Assens

Investeringsejendom - Plums Købmandsgaard

Ejendommen er centralt beliggende i Assens by.

Meget spændende og charmerende bygningskompleks opført med pudsede gulmalede facader/røde sten og med røde tegltage. I nogle af bygningerne er synligt bindingsværk.

BYGNING 1 - forhus og sidebygning t.v.

Stueplan:
Portgennemkørsel til gårdsplads med parkering. I porten er hovedtrappe til stueplan og 1. sal.

Th. - kontorlokaler (ledige):
Entre, toilet, forkontor, 5 kontorer, baggang med udgang til gårdsplads samt 1 mindre lokale.

Tv. - boghandel:
Med indgang i bygningens facade: butikslokale med bagudgang til gårdspladsen. Fra butikslokalet er bred trappe til yderligere 1 butikslokale og i forlængelse heraf lagerlokale med separat udgang til gårdspladsen samt kontor og toilet. Fra det forreste butikslokale er også adgang til salgslokale i underetagen via 2 bredde trapper. I forlængelse heraf mindre lagerlokale. Herudover er der i forbindelse med det forreste butikslokale baglokale, mellemgang, kontor og toilet.

1. sal th. - kontorlokaler (ledige):
Forkontor og 4 kontorlokaler.

1. sal tv.:
5-værelses lejlighed med nyere køkken og badeværelse.

Kælder (forhus):
Diverse depot- og teknikrum.

BYGNING 3 - sidebygning th.

Stueplan - Lægepraksis:
Entre, patienttoilet, venteværelse, reception/forkontor, fordelingsgang, og på begge sider af denne konsultationsrum, laboratorium, frokoststue og toilet.

Kælder (som benyttes af stueplan):
Med nedgang fra gårdspladsen er 4 depotrum af variabel størrelse samt fælles varme/teknikrum.

1. sal:
2 lejligheder - 2- og 4-værelses med køkken og bad

BYGNING 6 - bagbygning th.

Stueplan - (ledig):
Gang med garderobe og th. herfor tidligere baderum og omklædningsrum. Tv. er toilet. Lille depotrum, lille køkken med spiseplads samt 1 kontorlokale med ovenlys. Med separat indgang kontorlokale med let skillevæg til lagerrum samt 1 mindre kontor.

BYGNING 7 - bagbygning mf.

Stueplan - Café:
Entre, cafélokale i 2 niveauer, køkken samt 2 små depotrum - alle med klinkegulve. Med udvendig adgang toilet. Foran lejemålet er opbygget træterrasse.

1. sal (ledig):
Med separat indgang i stueplan trappegang til 1. sal som består af stort højloftet lokale med trægulv (badmintonbane) samt flere små depotrum.

BYGNING 10 - garage bygning.

Bygningen har 6 store trærulleporte og er opdelt i flere mindre lokaler med lette skillevægge.

BYGNING 11 OG 12 - bagbygning og sidebygning bagest.

Stueplan - kontorer (ledige):
Vindfang, forkontor/reception, chefkontor med parketgulv, 5 kontorer af variabel størrelse, boksrum, baggang med spindeltrappe til 1. sal og udgang til gårdsplads, 2 toiletter, mellemgang, 2 kontorer samt arkivrum.

Fra baggang er udgang til teknikrum, 2 depotrum samt lille kontor. Tidligere kantine med nyere køkken (udlejet).

1. sal (ledig):
Repos med skabe, 1 stort kontor/tegnestue i vinkel med ovenlysvinduer samt 3 kontorer, hvor der fra det ene er udgang til tagterrasse.

Med indkørsel fra Østergade er brostensbelagt gårdsplads. Herfra er portgennemkørsel til asfalteret gårdsplads med parkeringspladser og bagudkørsel til offentlig p-plads bag Østergade.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.