Ejendommen er beliggende i erhvervsområde med boliger i bunden af lukket vænge.
Kombineret erhvervs-/boligejendom, bestående af:
ERHVERV (ledig for køber):
Fritliggende 1-plans vinkelbygning opført af gule sten/gasbetonblokke og med bølgeeternittag, indeholdende:
Ca. 45 kvm. lagerlokale med aluminiumsport, gang, 2 kontorer á 25 kvm., bade-/omklædningsrum med klinkegulv og flisebeklædte vægge, toilet, teknikrum, ca. 30 kvm. værkstedslokale samt mindre depotrum.
Endvidere værkstedslokaler på ca. 145 kvm. med loftshøjde 3,2 m og portadgang samt uopvarmet lagerlokale på ca. 115 kvm. med loftshøjde 3,2 m.
Befæstede arealer foran og til venstre for bygningen.
VILLA (udlejet):
Fritliggende 1-plans villa, opført af gule sten og med bølgeeternittag, indeholdende:
Entre, gang, opholdsstue med udgang til havestue, køkken, bryggers, soveværelse, 3 værelser samt badeværelse.
Til boligen hører endvidere carport.
Flisebelagt gårdsplads mellem villa og værkstedsbygning. Haveanlæg med græsplæne bag villa.