Munkebjergvej 132, 5230 Odense M

Domicilejendom

Ejendommen er beliggende på hjørnegrund med stor synlighed i attraktivt erhvervsområde få km syd for Odense Centrum. Nabo til bl.a. Syddansk Erhvervsskole og "Brdr. Dahl". Ejendommen er endvidere beliggende tæt ved "nyt OUH" og motorvejsafkørsel 50.

Meget præsentabel domicilejendom, opført af søstensbelagte betonelementer med betonbuilt-uptag med ovenlys. Administrationsbygningen dog opført med vandskurede, malede facader og rødglaseret tegltag. Der er ligeledes rødglaseret tegltag over læsserampen.

Bygningen, indeholder i:

STUEPLAN:

Administrationsafsnit:
Vindfang, hall med marmorgulv og spindeltrappe til kælder, garderobe, 4 toiletter, rengøringsrum og adgang til produktionen. Til venstre for indgangen reception og i forlængelse heraf forkontor, mindre mødelokale, EDB-rum, kopi/printerrum samt kontorlandskab og 3 mindre kontorer. Faste tæpper i alle kontorlokaler. Til højre for indgangen er mødelokale, anretterkøkken, kantine med tæppe og foldevæg til stort mødelokale med tæppe og udgang til terrasse.

Separat indgang i bygningens venstre side til mellemgang med trappe til 1. sal, 3 toiletter, 1 stort og 1 mindre kontor med tæpper, mindre produktionslokale med betongulv samt lille laboratorium med linoleumsgulv.

Produktionsafsnit:
2 sammenhængende, søjlefrie, opvarmede produktionshaller med ovenlys og loftshøjde ca. 5 m. 2 interne porte til 2 mindre lagerarealer med adgang ved læsserampe. Herudover højloftet lager med ovenlys. På bygningens bagside bred overdækket læsserampe.

1. SAL:

Repos, storkontor med tæppe, tekøkken samt teknikrum.

KÆLDER:

Personaleindgang, omklædnings-/baderum med 3 brusekabiner og separat toilet, mindre omklædningsrum med 1 bruser og separat toilet - begge lokaler med marmorgulve. Teknikrum samt sikrings-/arkivrum.

Foran administrationsafsnittet er flisebelagte parkeringspladser. Indhegnet flisebelagt oplagsareal til højre for bygningen. SF-stensbelagte arealer foran læsserampen. Resten af grunden er udlagt med græs og beplantninger.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.